Anmeldelse: Vietnam Easy Rider Tours

Disclaimer: Til gengæld for denne anmeldelse sponsorerede Vietnam Easy Rider Tours en lille del af vores tur. Alle meninger er dog 100 % vores egne, og konklusionen er klar: Tag på tur med Vietnam Easy Rider Tours! Læs vores anmeldelse her og hør hvorfor:

Vietnam Easy Rider Tours

At tage på en Easy Rider tur er en særdeles populær måde at opleve Vietnam på, og vi forstår virkelig godt hvorfor. Easy Rider går ud af, at man rejser gennem Vietnam på motorcykel og dermed kommer off the beaten track og oplever det ægte Vietnam. Oftest sidder man bag på en motorcykel (dette kaldes pivillion), hvor chaufføren samtidig fungerer som din guide. Da man kan være afsted i flere dage og betaler en rimelig pris for turen, er det vigtigt, at man finder en chauffør eller et lille firma, hvor guiderne er gode, da turen virkelig afhænger af guiden. Man kan finde chauffører og rejsebureauer, der tilbyder Easy Rider tours over hele Vietnam, men det originale Easy Rider i Vietnam stammer fra højlandet omkring Dalat. Dalat er derfor et mekka for chauffører, der vil sælge dig en Easy Rider tour, og det kan være ret svært at finde ud af, hvilken chauffør man skal vælge. En tommelfingerregel kan dog være, at snakke med chaufføren for at fornemme hans engelskniveau samt at læse anmeldelser fra tidligere kunder. Vi slap dog for dette bøvl, da vi kom i kontakt med Mr. Bin, som ejer Vietnam Easy Rider Tours.

Skærmbillede 2016-05-12 kl. 21.48.05

Ulemper og fordele ved Vietnam Easy Rider Tours:

Vi vil sandsynligvis primært rose Vietnam Easy Rider Tours og vores samlede tur til skyerne, for vi havde virkeligt to fantastiske dage. Den ene ulempe, der er, starter vi derfor med her:

  • Prisen. Prisen pr. dag for flerdagsture ligger på 80-100 USD  og opad, hvilket er lidt dyrere, end de ca. 60-75 USD, som man kan ‘nøjes’ med at betale andre steder.

Det var det. Er man villig til at betale lidt ekstra, så skal man vide, at man virkelig for, hvad man betaler for. Super gode og søde guider, der både er erfarne og sikre motorcykelchauffører, ivrige guider og fremragende til engelsk. Mr. Bin, som ejer den lille virksomhed, er ofte selv en af guiderne. Samtidig er man også kvalitetsikret via Tripadvisor, da Mr. Bin går meeeget og i sit ry og sine gode anmeldelser, og man kan altså derfor være sikker på, at man får en behandling, der lever op til hans 5 stjerner på TripAdvisor. Fordelene har vi kort listet her:

  • Gode guider: Gode guider, der er gode til engelsk og fremragende turistguider, som samtidig lærer dig ALT om Vietnam: kultur, traditioner, madlaving, historie, relegion, uddannelse, problemstillinger, landbrug..
  • Sikkerhed: Sikkerheden er virkelig i top med gode hjelme og knæ- og albuebeskyttere. Dertil har de regnjakker klar, hvis det skulle begynde at regne. Guiderne er erfarne motorcyklister, og jeg følte mig sikker hele vejen. Vi havde dog et lille uheld, som vi fortæller om længere nede i anmeldelsen.
  • Kvaliteten er sikret!
  • Oplev det ægte Vietnam. Vietnam Easy Rider Tours har aftaler med de lokale, der betyder, at vi kommer steder hen, hvor der ikke er andre turister. F.eks. besøgte vi en svampefarm, hvor vores guide bare hilste på de lokale og derefter trak os med ind i svampefarmen, som om han var hjemme. Det var virkeligt cool!
  • Tryghed. Kombinationen af kvalitet, sikkerhed og søde guider gør, at man føler sig 100 % tryg og glad på hele turen. Der bliver sørget for alt, og man har ikke noget at bekymre sig om.

Udsigt 1

Vores guider: Hai og Harry

Mr. Bin, som ejer Vietnam Easy Rider Tours, havde desværre travlt, men vi fik til gengæld de bedst tænkelig guider: Hai og Harry. Hai har været i branchen i mange år, snakkede perfekt engelsk, lærte os om alt muligt, især kultur, traditioner og historie. Harry var som en yngre version af Hai, også med perfekt engelsk, og altid med en masse informationer og historier gemt i ærmet. Når vi skulle vises rundt, var det for det meste Harry, der førte an, og når vi skulle lære noget eller fik en lang introduktion, var det oftest Hai. Hai og Harry var det perfekte team!

Harry fjoller ;-)

Harry fjoller ;-)

Vi var, som man man nok kan fornemme, viiirkeligt begejstrede for turen! Vi havde simpelthen de bedste og mest autentiske oplevelser, og vi fik virkelig Vietnam ind under huden, selvom vi på daværende tidspunkt kun havde været i landet i 4 dage. Her er hvad vi lærte om og hvad vi lavede:

Dag 1 med Vietnam Easy Rider Tours

Vi så dette fine tempel og snakkede om kultur, traditioner og religion

F.eks. kalder vietnameserne dette skøre væsen for en “unicorn”, altså en enhjørning?! (Se billede nedenfor). Hai forklarede, at det nok skyldtes, at der ikke findes et bedre ord for fantasivæsen end unicorn på engelsk. Vi snakkede også om de forskellige buddhaer, vi så rundt om templet. Der er både tynde og tykke, mandlige og kvindelige Buddhaer – og de er alle forskellige.

Vores første sight!

Vores første sight!

En vietnamesisk enhjørning..

En vietnamesisk enhjørning..

I følge vietnamesisk tro symboliserer dragen vand og ikke ild..

I følge vietnamesisk tro symboliserer dragen vand og ikke ild..

Ofringer til Buddhaerne.

Ofringer til Buddhaerne.

Højlandet omkring Dalat, Vietnam har de mest indbydende og fantastiske udsigter

.. Og vi stoppede MANGE gange for at tage billeder og bare nyde udsigten! Hai og Harry fortalte altid, hvad det var vi så på, f.eks. hvilke slags afgrøder, der var på markerne og i drivhusene. Flere gange satte de os af motorcyklerne og kørte lidt videre, så vi kunne gå et lille stykke, strække benene og virkelig nyde udsigten. De fik os også til at hike op af en stor bakke, hvilket var enormt varmt i vores motorcykeludstyr, men udsigten var det hele værd!

Linette udsigt grøn udsigt Linette og Eskild

Besøg hos familie, der producerer Weasel Coffee og risvin aka. “Happy Water”.

Vi besøgte en familie, der producerer den berømte Weasel Coffee, verdens dyreste kaffe. Vi smagte også denne slags kaffe i Indonesien, men den vietnamesiske version var dog langt bedre! Kaffen produceres ved, at et lille væsel-agtigt dyr spiser kaffebønnerne, hvorefter de nærmest fermenteres i dyrets mave. Kaffebønnerne kommer via afføringen ud hele, og bliver ikke vasket, men skallen bliver pillet af. Harry viste os lidt rundt, og vi så også familiens risvins-produktion, hvor vi smagte noget helt friskt og lunt risvin – nærmest som at drikke sprit, føj. Vi havde det virkelig hyggeligt her og holdte en lang pause med Hai og Harry, hvor vi snakkede om alt muligt om Vietnam.

Vietnamesisk "medicin": Risvin med øgler

Vietnamesisk “medicin”: Risvin med øgler

Vietnamesisk Weasel Coffee

Vietnamesisk Weasel Coffee

Elephant Waterfall

Lige før frokost besøgte vi et fint lille vandfald, hvor Harry viste os rundt. Selvom vi efterhånden har set aaalt for mange vandfald, så var det her altså ganske fint 😉 Herefter fik en ægte vietnamesisk frokost, hvor vi delte en masse forskellige retter med Hai og Harry. Efter frokosten gik vi selv op og så på et stort tempel, der var nærmest tomt. Rart at være lidt uden for turisternes rækkevidde!

Elephant Waterfall

Elephant Waterfall

waterfall waterfall waterfall

Vietnamesisk frokost!

Vietnamesisk frokost!

tempel tempel drageBesøg på silkefabrik inkl. snacks

Vi besøgte en silkefabrik, hvor der bliver spundet silke fra silkelarver. Igen viste Hai og Harry os rundt på fabrikken og forklarede om, hvad vi så. Vi så andre turister, der også var afsted med andre Easy Rider chauffører, men de gik selv rundt og blev ikke guidet af deres chauffør. Efter rundturen tilbød Harry os nogle lækre snacks aka. silkelarver, hvilket vi begge i første omgang takkede pænt nej til. Eskild mandede sig dog op og smagte én, hvilken efter Eskilds udsagn skulle smage af peanuts..

Silkelarver

Silkelarver

Silkefabrikken

Silkefabrikken

Eskild smager på silkelarver..

Eskild smager på silkelarver..

Højdepunkt: “Svampelandsby”

Selvom det kan lyde mærkeligt, så var én af de mange højdepunkter vores besøg i en lille landsby, der lever af at producerer svampe. Jeg tror det skyldes kombinationen af, at vi var de eneste turister + at Harry var en så fantastisk guide, som tog os med rundt omkring og ind i “svampedrivhusene”. Besøget var et helt fantastisk indblik i det almindelige vietnamesiske hverdagsliv.

Sorte svampe, der bliver tørret i solen.

Sorte svampe, der bliver tørret i solen.

"Svampedrivhuse".

“Svampedrivhuse”.

Hvide svampe i svampelandsbyen.

Hvide svampe i svampelandsbyen.

Legendefortælling og sukkerrørsjuice i Chicken Village

Vi besøgte en lille landsby, der bliver kaldt Chicken Village pga. en gammel legende. Harry fortalte os legenden, som basically er en ulykkelig kærlighedshistorie, og viste os den kæmpestore statue af kyllingen fra legenden. Vi fik også smagt på frisk sukkerrørsjuice og set en sej, gammel dame snitte et banantræ til foder til hendes kæmpe gris. I Vietnam går intet til spilde (denne frase var Hai og Harry ret vilde med, og de viste os konstant eksempler på, hvordan ting kan genbruges), og selvom et banantræ kun giver bananer én gang, så skal træet ikke gå til spilde, men kan bruges som grisefoder.

Statuen i Chicken Village

Statuen i Chicken Village

Den gamle dame, der snitter foder af et banantræ til hendes kæmpe gris :-)

Den gamle dame, der snitter foder af et banantræ til hendes kæmpe gris :-)

Vietnams smukkeste vej

På vejen hjem kørte vi på, hvad vi troede var Vietnams smukkeste vej (lige indtil vi så næste dags endnu smukkere veje..). Vejen gik langs bjergsiden og var relativt ny, men der var nærmest ingen trafik, da den åbenbart ikke rigtigt bliver brugt, hvilket jeg slet ikke forstår. Der var SÅ smukt og fredfyldt, og udsigten var helt fantastisk. Vi stoppede flere gange for at nyde udsigten og tage billeder. Lige før vi var tilbage i Dalat, stoppede vi ved en stor, smuk sø, hvor vi fik lov at gå en lille tur, før vi drønede hjem til Dalat.

flot vej

Eskild og Harry i aftensolen :-)

Eskild og Harry i aftensolen :-)

Søen tæt ved Dalat

Søen tæt ved Dalat

Aftensmad og night market

Vi spiste aftensmad med Hai og Harry på vores guesthouse tilbage i Dalat. Mr. Bin har sit eget lille guesthouse, hvor vi overnattede, og hvor vi også fik en lille lur om morgenen, efter at vi var kommet med natbussen fra Ho Chi Minh City. Vi var ikke helt sikre på, om vi egentligt selv skulle betale, da det var Hai og Harry, der ligesom havde inviteret os til aftensmad, og da vi kom ned for at spise, tilbød de os også øl, og kom med flere, når vi havde drukket de første. Vi fandt dog senere ud af, at vi skulle betale for både mad og øl. Vi vidste fra start, at maden ikke var inklusiv i prisen, men episoden med aftensmaden var lidt mærkværdig. Aftensmaden bestod igen af forskellige retter, som vi alle delte. Harry havde købt en gave til os, nemlig en durian, som er den berømte, lugtende frugt. Faktisk lugter en frisk durian slet ikke så slemt, som den kan gøre hvis man importerer den til Europa, og den bliver gammel og overmoden. Frisk eller ej, så bliver durian nok aldrig vores yndlingsfrugt 😉 Herefter gik vi med Harry ned på aftenmarkedet i Dalat, hvor vi købte en masse forskellige frugt, som vi endnu ikke har fået smagt på. Harry gav en taxa hjem – tak Harry!

Dag 2 med Vietnam Easy Rider Tours

Vi startede dagen ud med et lille uheld..

.. og selvom der ikke skete noget med hverken Hai, jeg eller motorcyklen, så blev jeg alligevel lidt forskrækket. Jeg sad bag på Hais motorcykel, og som altid kørte vi forrest. Vi var, med Harry og Eskild lige bag os, kørt over i den forkerte side af vejen og kørte virkeligt langsomt og opmærksomt, da vi skulle finde et sted at parkere motorcyklerne, så vi kunne stoppe og nyde udsigten. Vi var stadig inde i Dalat by, og de modkørende motorcykler og scootere så os godt og undveg os – pånær en lille scooter. Den unge mand på scooteren havde travlt med at vise noget til sine venner, der kørte bag ham, så han så ikke vores motorcyklen og ramte os derfor, da han kørte forbi, hvilket fik han til at vælte. Han lignede en, der havde slået sine knæ, men jeg tror ikke, det var så slemt. Det er svært at give nogen skylden, for det var jo os, der kørte i den forkerte side, men det gør folk hele tiden, og vi kørte virkelig langsomt og opmærksomt. Fyren på scooteren havde nok ikke forventet os, men derfor skal han jo holde øje med vejen, og ikke kigge bagud. Hans venner hjalp ham, og både Hai og Harry var straks afsted for at hjælpe ham og se på scooteren. Hai gav endda fyren nogle penge, og da vi kørte videre, kom en af fyrens venner kørende og sagde noget til Hai, hvorefter Hai gav fyren endnu flere penge, sandsynligvis til at reparere scooteren. Virkelig sødt af Hai, men jeg synes ærligt talt ikke, at det på nogen måde var Hais skyld eller ansvar.

Franske huse og uheldig udsigt

Efter uheldet stoppede vi for at se på nogle huse, der var blevet bygget af franske kolonister. Hai fortalte, at man på husenes tage kunne se, hvor bygningsherren kom fra. Havde husene f.eks. høje, stejle tage, kom ejeren var Sydfrankrig, hvor der var masser af sne. Og så stoppede vi også for at nyde den udsigt, som var grunden til, at vi overhovedet var kørt over i den forkerte side. Det var flot, men ikke et uheld værd.

Et af de fine, franske huse

Et af de fine, franske huse

udsigt 2 vej udsigt

Porcelænspagoda og Blomsterbuddha

Dagens første store sight var en smuk pagoda lavet af porcelænsmosaik. Vi gik selv på opdagelse og kravlede flere etager op i pagodaen. Jeg fik også lige en tiltrængt krammer af Eskild, da jeg måske ikke lige var så ok efter uheldet som først antaget. Der skete os ikke noget, men det blev lige som sat lidt i perspektiv, at der altså kan ske ret alvorlige ulykker.

Ved porcelænspagodaen så vi også en kæmpe Buddha lavet af blomster, som virkelig holder sig godt. Kun hvert andet år skal blomsterne skiftes. Blomsterbuddhaen var vist den største af sin slags i Sydøstasien.

En "enhjørning" (aka. unicorn) efter vietnamesisk tro..

En “enhjørning” (aka. unicorn) efter vietnamesisk tro..

Porcelænspagoda til ventre og den store Buddha lavet af ægte blomster til højre.

Porcelænspagoda til ventre og den store Buddha lavet af ægte blomster til højre.

Vi fandt dette stykke porcelæn på pagodaen, der var lavet af porcelænsmosaik. "Made in China" + dishwasherproof tyder på, at den vist er blevet renoveret for nyligt haha :-D

Vi fandt dette stykke porcelæn på pagodaen, der var lavet af porcelænsmosaik. “Made in China” + dishwasher safe + microwave proof tyder på, at den vist er blevet renoveret for nyligt haha :-D

Blomster til Buddha

Harry viste os rundt i et drivhus, der farmer krysantemumblomster. Krysantemum bruges udelukkende som blomster, der gives til Buddhaer. Hvis en dreng gav en pige en buket krysantemum ville hun blive ganske fornærmet, da hun jo ikke er drengens Buddha.

Blomsterfarm

Blomsterfarm

vej

Traditionelt forsamlingshus

Vi holdte en kort pause ved et traditionelt “forsamlingshus”, som alle i landsbyen hjælper med at bygge og som efterfølgende bliver brugt til diverse arrangementer. Eskild og jeg brugte pausen til at slette billeder på vores kamera, da vi var løbet tør for plads.. Nooooo!

Højdepunkt: Vietnams helt klart smukkeste vej!

På dag 2 kørte vi på, hvad der uden sammenligning må være Vietnams smukkeste vej! Det var SÅ smukt! Vi kørte langs bjergsiden og havde udsigt til bjerge, skove og dale. Vi stoppede ved et fantastisk udsigtpunkt, hvor Eskild tog en timelapse, og selv Harry var så betaget, at han tog en masse selfies 😉

udsigt 4

Den seriøst smukkeste udsigt! Billedet retfærdiggør på ingen måde den fantastiske udsigt!

Den seriøst smukkeste udsigt! Billedet retfærdiggør på ingen måde den fantastiske udsigt!

Endnu en timelapse..

Endnu en timelapse..

Uheld 2: Død motorcykel og farvel til Harry

På et tidspunkt begyndte Harrys motorcykel at få lidt problemer med bremsen, så den hele tiden bremsede for meget, selv mens Harry og Eskild kørte. Vi stoppede, og Hai og Harry fik det fikset, men så havde et af hjulene pludselig sat sig fast. Det endte med, at Hai først kørte mig ind til byen, hvor vi skulle have frokost, og derefter hentede Eskild. Harry så vi aldrig igen :-(. På restauranten kom vores nye chauffør, som var flink, men bestemt ikke en ny Harry, og hans engelsk var ret uforståeligt. Vi savnede vores unge, glade Harry på resten af turen, men heldigvis havde vi Hai, som fortsat udgjorde en glimrende guide.

Højdepunkt: Besøg i minoritetslandsby

Vi besøgte en lille landsby, hvilket klart var en af dagens højdepunkter. Folk har ofte været nysgerrige, fordi vi er høje og hvide, og vi har fået taget mange billeder sammen med fremmede, men vi havde endnu ikke oplevet at føle os fremmede før. Enten havde børnene OG de voksne aldrig set hvide mennesker før, eller så skete det godt nok sjældent! Børnene var fuldstændigt fascinerede og løb efter os og gloede, men turde alligevel ikke komme helt hen til os. På et tidspunkt hapsede jeg et par af pigerne, og fik taget et billede med dem haha 😀 Selv de voksne i landsbyen blev helt fjogede og fjollede, og stirrede på os, og så snart vi var gået forbi dem, turde de lige råbe en eller anden hilsen til os. Vi følte os vildt forlegne, men det var virkelig en oplevelse.

Hai fortalte os om landsbyen, og viste os deres cashewnøddetræer. Oprindeligt var landsbyen en nomadelandsby, som levede af landbrug i skoven, og flyttede til et nyt sted efter 5 år, når nærringen i jorden, var blevet opbrugt. Det havde staten dog sat en stopper for, da det var skadeligt for skoven, så nu boede landsbyen fast her. I den forbindelse fortalte Hai os også om mere grumme, vietnamesiske historier. Hvis man tager med Easy Rider helt til Hoi An, besøger man også et børnehjem, som vi jo desværre ikke kom forbi. En tradition er nemlig, at hvis en mor dør, før et barn er fyldt to år, så bliver barnet begravet med moderen – levende. I følge vietnamesisk overtro, så vil barnet nemlig bringe uheld osv. Denne skik foregår stadig nogle steder i Vietnam (!!), men nogle gange når børnene at blive reddet, f.eks. af nabolandsbyer eller familiemedlemmer, og bliver derfor anbragt på børnehjem.

Rismark og måttefletning

Kort før vi nåede Nha Trang stoppede vi ved en rismark, hvilket jeg faktisk var ret glad for. Efter at havde rejst 2 måneder i Sydøstasien havde jeg stadig ikke set en risplante på tæt hold, så det var faktisk helt rart at få slået fast, hvor de skide riskorn egentlig sad på planten, og hvordan det hele så ud. Haha! 😀 Herefter besøgte vi to kvinder, der flettede måtter. Det var såmænd meget fint, men vores nye, ikke så nem at forstå guide, var nok omkring 10 gange så begejstret over måttefletningen som vi var, og hans plaprede løs på uforståeligt engelsk. Han var meget flink og glad, men vi forstod ikke rigtigt så meget. Hai tog over, og fortalte os lidt mere om måttefletningen. Herefter kørte vi ind i Nha Trang, hvor vi blev sat af ved vores hotel. Hai havde købt nogle mangoer til os, hvilket virkelig var en sød gestus.

Rismark

Rismark

Måttefletning. Kvinden til ventre bestemmer designet, og kvinden til højre skal sørge for, at måtten bliver vævet stramt.

Måttefletning. Kvinden til ventre bestemmer designet, og kvinden til højre skal sørge for, at måtten bliver vævet stramt.

Konklusionen er klar:

1. For det første bør man virkelig tage på en Easy Rider tur, når man er i Vietnam. Det er helt fantastisk, og man får sindssygt meget oplevelse ud af pengene! Udsigten, seværdighederne, fortællingerne, samtalerne og alt det andet – virkelig en fantastisk oplevelse!

2. Når man har indset, at man virkelig bør tage afsted, så skal man jo vælge en chauffør/guide. Eftersom man gerne vil afsted, for at få en fantastisk oplevelse, så kan man lige så godt vælge de bedste mennesker. Og dem finder man hos Vietnam Easy Rider Tours. Vi blev overbevist via TripAdvisor, og vi blev bestemt ikke skuffede!

Skærmbillede 2016-05-12 kl. 21.48.17

0 comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *