Auckland – Paihia – Raglan

Så er vi endelig af sted! Yay! Vi nyder varmen, naturen, solen, udsigten, oplevelserne og ikke mindst friheden! Til gengæld er der altid gang i den, masser af ting vi skal nå, timelang transport i bus og altid lummert på værelserne haha. Vi startede vores tur i Auckland, hvor vi landede ca. kl. 8.00 om morgenen. Selvom vi var trætte efter den lange rejse, brugte vi hele dagen på at udforske byen og jeg tror egentligt det kurerede os for jet lag. Ret fedt!

Auckland – New Zealands største by

Vi havde to hele dage i Auckland, som vi fik udnyttet ret godt. Første dag tjekkede vi ind på vores hostel, Nomads. Herefter handlede vi lidt ind og spiste frokost i Albert parken. Herefter gik vi en tur omkring Aucklands havn, hvor vi fandt det perfekte spot. Solskin, liggestole og udsigt over det smukkeste vand til to vulkaner (der er ca. 50 vulkaner i Auckland, så der er vildt stejlt mange steder helt inde i bymidten!).

Senere på dagen besteg vi vores første vulkan, Mt Eden, hvor vi havde den smukkeste udsigt over hele Auckland. Auckland er virkelig en smuk by set fra toppen, omringet af hav og små øer. Auckland er en ret bred by og det er ret sjovt at se, hvordan alle høje bygninger er samlet i city centre.

Alle Aucklands høje bygninger er samlet i city centre. Udsigt fra Mt Eden.

Alle Aucklands høje bygninger er samlet i city centre. Udsigt fra Mt Eden.

Anden dag i Auckland tog vi færgen til Rangitata Island, som er Aucklands yngste vulkan. Helt fantastisk natur, vulkansten og frodig skov. Det var vildt hårdt og vildt varmt og vi blev totalt stegte i solen. Helt klart vores “højdepunkt” i Auckland. Næste gang vi kommer til Auckland, tror jeg vi tager færgen til en anden stor ø, der bl.a. er kendt for sin vinproduktion.

Rangitata Island

Rangitata Island

Vulkansten, hav og grønne planter er essensen af Rangitata Island

Vulkansten, hav og grønne planter er essensen af Rangitata Island

Paihia, Bay of Island & Cape Reinga

Efter to gode, men kompakte dage i storbyen, glædede vi os til at komme afsted til mere rolige omgivelser. Vi rejser med Stray, som er en hop-on hof-off backpackerbus. Indtil videre er vi meget glade for Stray! Vores første tur var fra Auckland til Paihia, som er en lille by i Bay of Islands. Området har sit navn efter de mere end 150 øer, der ligger i dette område. På vejen derop stoppede vi ved et kæmpe Kauri træ, som vi krammede for at få held og lykke. Fordi det var lørdag stoppede vi også ved et lille marked, hvor Eskild fik pandekager og jeg fik en smoothie. Eftermiddagen i Paihia brugte vi på at slappe af og svømme en lille tur ved stranden. Eskild trådte på mine solbriller, som indtil videre er det værste, der er sket – hvilket vist kun er godt 😉

At kramme et Kauri træ giver held og lykke på rejsen!

At kramme et Kauri træ giver held og lykke på rejsen!

Inklusiv i vores Stray buspas var også en dagstur til Cape Reinga, som er New Zealands nordligste punkt. På vej derop kørte bussen på stranden, 90 Mile Beach. I dette område skulle vi også surfe på maven ned af vildt stejle sanddynger (Dune Surfing), hvilket var vildt sjovt! Ved Cape Reinga mødes to have, nemlig The Pacific Ocean og The Tasman Sea. Det begyndte at blive overskyet, så bussen fik vildt travlt med at komme derop – eller ville der nemlig være så overskyet, at vi ikke ville kunne se den hvide skumlinje, hvor havene mødes. Vi nåede det og det var smukt.

Cape Reinga, det nordligste punkt i New Zealand. Den hvide skumlinje er hvor de to have mødes.

Cape Reinga, det nordligste punkt i New Zealand. Den hvide skumlinje er hvor de to have mødes.

Dagen efter havde vi en halv dag, før vi skulle med bussen, så vi hikede ca. 15 km ud til et vandfald, Haruru Falls, og tilbage gennem regnskov og mangrove skov. Der kom et kæmpe regnskyl, så vi blev gennemblødte trods regnjakker. Vi fandt læ under en bro ved vandfaldet, hvor vi spiste frokost før vi gik tilbage.

Vi kørte med bussen tilbage til Auckland, hvor vi havde en enkelt overnatning. Denne gang boede vi på YHA, som vi noget bedre kan lide end Nomads. Vi gik en tur omkring bydelen Ponsonby, et lidt hipt og trendy kvarter, som vi gerne vil bruge mere tid på at udforske senere.

Raglan – En lille surferby

Efter det korte visit i Auckland kørte vi mod Raglan, der er en lille surferby. På vejen derud stoppede vi ved et ca. 60 meter højt vandfald, Bridal Veils. En af fordele ved Stray er disse små, interessante stops undervejs. Raglan er nok mest spændende for surfere, men vi havde en god eftermiddag ved stranden, hvor vi lejede et boggie board – virkelig sjovt! Vi boede i nogle hytter med firemandsværelser (win!) helt inde i skovkanten. Vi sluttede dagen af med fish n chips med Stray folket, som vi nød på et plateau med den smukkeste udsigt over havet.

Fra Raglan gik turen mod bl.a. Rotorua. Vi har haft en masse kulturelle og adrenalinsparkende oplevelser siden da, som vi opdaterer om senere! :-)

0 comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *