BANGKOK BABY!

Vores 6 dage (20.-26. marts ’16..) i Bangkok gik ualmindeligt hurtigt, og vi nåede faktisk, at blive ret glade for byen, som flere andre rejsende ellers finder for travl og ucharmerende. Bangkok gav os en tiltrængt vestlig krammer, efter godt 3 uger i Indonesiens små landsbyer. Bangkok var vores første stop i Thailand, og vi var derfor stadig friske og klare på en masse sightseeing, en masse templer og ikke mindst – en masse MAD! Efter 6 dage i Bangkok trænger man dog til lidt ro i hovedet, hvilket vi heldigvis fandt her.

The Holy Trinity

Bangkok er varm og fyldt med ivrige turister, så tre templer er mere end nok (og næsten udmattende 😉 ), når man begiver sig ud på sightseeing. Vi udvalgte de tre mest berømte templer, som tilsammen udgør The Holy Trinity. Det var virkelige flotte og storslåede, men efter disse tre templer trænger man altså heller ikke til hverken flere templer, flere buddhaer eller flere entusiastiske, kinesiske turister 😉

Kongens Palads – Wat Phra Kaew & Grand Palace

Sindssygt flot og stort, men oplevelsen står lidt i skyggen af de ualmindeligt mange turister. Det var virkelig overcrowded, og det tærer lidt på helhedsoplevelsen. Kongens Palads og den berømte Emerald Buddha, man finder i komplekset her, er dog bestemt et must see, hvis man være en ordentligt turist i Bangkok. Gider man ikke de store turistmasser, synes jeg dog sagtens man kan strege Kongens Palads fra sin to do-liste.

Skærmbillede 2016-05-04 kl. 17.20.39

Linette ved Wat Phra Kaew-templet. Ingen korte shorts og ingen bare skuldre ved Grand Palace - derfor sharongen. Og ingen sko, når man træder ind i et tempel :-)

Linette ved Wat Phra Kaew-templet. Ingen korte shorts og ingen bare skuldre ved Grand Palace – derfor sharongen. Og ingen sko, når man træder ind i et tempel :-)

Turist-Eskild poserer med sin nye ven

Turist-Eskild poserer med sin nye ven

Templet med den liggende Buddha – Wat Pho

Dette tempel synes jeg dog i stedet man bør prioritere! Den liggende Buddha er noget mere værd at se på, og den er faktisk ret fin og imponerende. Mega lang, mega stor og mega guld. I dette “tempelområde” findes der flere flotte bygninger, og der er langt fra så crowded som ved Kongens Palads. Vil man gerne se et fint tempel og en flot Buddha, så er dette sted helt perfekt.

Smukke pagodaer i området omkring Wat Pho

Smukke pagodaer i området omkring Wat Pho

“Trappetemplet” – Wat Arun

Kunne have været vores favorittempel, men der var lukket pga. renovering, så vi kunne ikke bestige de mange trapper. Kommer man til gengæld til dette tempel på et heldigere tidspunkt end os, kan man kravle op af nogle vildt stejle trapper og gøre sig fortjent til en fantastisk udsigt. Selvom der var lukket, var templet dog alligevel meget flot.

Wat Arun - "Trappetemplet". Når der ikke er renovationsarbejde og stilladserne er væk, så kan man bestige nogle stejle trapper på siden af templet.

Wat Arun – “Trappetemplet”. Når der ikke er renovationsarbejde og stilladserne er væk, så kan man bestige nogle stejle trapper på siden af templet.

Chinatown

Vi tog til Chinatown for at spise frokost, og av hvor blev vi skuffede. De mange madboder åbner først om aftenen! Chinatown i Bangkok er vel som de fleste andre Chinatowns; du kan købe nærmest alt. For os lignede det primært ting og skrammel, men ingen tvivl om, at markedet er nyttigt for de lokale. Vi vendte tilbage til Chinatown om aftenen en anden dag, og har var madboderne endelig fremme. Vi spiste os glade og mætter i forårsruller og phad thais :-)

Jim Thompson House

Jim Thompson House er ikke et must see, men bestemt interessant, hvis man har tid. Jim Thompson var en amerikansk “silkekonge” i Thailand, men forsvandt sporløst i Malaysia, en dag for længe siden. Nu er hans hjem omdannet til museum, og det er faktisk ret interessant, at se hvordan han byggede huset og indrettede sig. Især interessant, hvis du interesserer dig det mindste for arkitektur, historie eller gamle huse.

Madame Tussaud’s

Okay, det er nok ikke særligt backpacker-agtigt at tage på Madame Tussaud’s, men det gjorde vi altså. Det skete ret spontant, da en glad lille sælger gav os et tilbud, vi nærmest ikke kunne sige nej til. Jeg har altid gerne ville på Madame Tussaud’s, men entréen til museet kan være ret pricey i de europæiske storbyer, hvor jeg normalt støder på et Madame Tussaud’s. Her gav vi omkring 90 kr pr. person, så det var lige til at overkomme. Til gengæld var der mange thailandske og asiatiske kendisser, som vi jo naturligvis ikke kunne genkende. Vi gav den gas som pinlige turister, tog masser af åndssvage selfies og havde det faktisk virkeligt sjovt.

Hvor: Madame Tussaud’s ligger i forbindelse med Siam Central Center

Pris: Vi fik 2 billetter til 1 billets pris, men lur mig om dette tilbud gælder ikke hver dag.. Der står sælgere overalt i Siam Central Center. Vi gav 890 baht for to personer.

MBK Center + Siam Center & Siam Paragon

MBK Center er et gigantisk shoppingcenter fyldt med junk og skrammel! Hvis du gerne vil købe nogle kopivarer, billige plastikvarer og grimme efterligninger, så er MBK Center stedet. Der er to foodcourts, som heller ikke er noget værd, trods anbefalinger i Lonely Planet. Hvis du gerne vil shoppe i et mall, så er Siam Center og Siam Paragon meget bedre alternativer. De to malls ligger klods op af hinanden lige ved BTS-stationen Siam og har begge et godt udvalg af gode butikker. Samtidig er maden i begge centre ret god – I Siam Center finder man et lækkert foodcourt og i Siam Paragon, der er lidt dyrere, har de en masse små vestlige restauranter samlet i et slags mere eksklusivt foodcourt.

Khao San Road

Den berømte backpacker-gade er bestemt et besøg værd, selvom vi er glade for, at vi ikke boede på gaden. Vi boede dog lige i nærheden (Soi Rambuttri), men modsat Khao San Road var her stille og hyggeligt. Khao San Road er larm, råb, neonlys, seriøst høj musik, streetfood, billige restauranter, barer diskoteker, gadesælgere og unge backpackere i en stor pærevælling. Lige den slags gade, som nogle elsker og som andre hader. Vi betragtede nærmest gaden som en turistattraktion i sig selv, men ikke et sted vi hverken ville bo eller spise. Den parallelle gade Rambuttri er lidt som Khao San Road, men der er skruet en smule ned for lydstyrken og lidt op for kvaliteten. Overfor Rambuttri Road finder man den mindre Soi Rambuttri-gade, hvor vi altså bode.

Bangkok

Kaos og liv på Khao San Road

Kaos og liv på Khao San Road

Stegte insekter.. Haps!

Stegte insekter.. Haps!

Ayuthaya – Den Gamle Hovedstad

Vi brugte en dag på at tage på dagstur til Ayuthaya, som er den gamle hovedstad. Ayuthaya ligger omkring 2 timer nord for Bangkok afhængigt af transportmiddel. Man kan besøge Ayuthaya på utallige måeder, f.eks. med en pakketur, men vi valgte den billigste løsning og gjorde det selv. Vi tog toget, som er den absolut billigste løsning. Man får hvad man betaler for – forsinkelser, hårde sæder og varm luft (ingen aircondition..). Til gengæld sad vi ved vinduet og fik lidt vind i hovedet, mens vi tænkte på de mange penge vi sparede, og det var også ret sjovt at rejse som de lokale. Da vi endelig var fremme i Ayuthaya besøgte vi et floating market (flydende marked), hvor vi blev totalt snydt. Vi betalte 40 kr pr. person for den værste lille bådtur rundt i floden – og markedet var ikke engang flydende.. Vi betalte kun for bådturen, da vi troede, at det var entréen til selve markedet, men det var altså gratis.. Haha.. Så lærte vi da det.  Vi besøgte derefter et tempel, jeg har glemt navnet på, men efter tempelsightseeing i Bangkok, var det ikke så meget ved. Herefter blev det til gengæld sjovt, da vi lejede en tuktuk til at tage os rundt til nogle af de ruiner, som Ayuthaya er så kendt for, og som er grunden til, at man tager derop. Og nøj, de var flotte! Jeg forestiller mig lidt, at Ayuthaya er Thailands modsvar til Angkor Wat i Cambodia. Og i Ayuthaya kan man endnu nyde ruinerne uden tonsvis af turister..

Skærmbillede 2016-05-04 kl. 17.25.45 Skærmbillede 2016-05-04 kl. 17.25.58 Skærmbillede 2016-05-04 kl. 17.26.19

Hvis du gerne vil se flotte ruiner, der engang var storslåede bygninger, så er Ayuthaya helt klart byen. Eskild fik samtidig optaget nogle skønne timelapses blandt de mange ruiner. Vi tog en minibus tilbage, selvom det var lidt dyrere end toget, men det var nok også næsten dobbelt så hurtigt og mindst dobbelt så komfortabelt 😉

Skærmbillede 2016-05-04 kl. 17.26.50 Skærmbillede 2016-05-04 kl. 17.27.32 Skærmbillede 2016-05-04 kl. 17.27.48

Med tog: Tag toget mod Ayuthaya fra Hua Lamphong Train Station. Vi tog en taxa fra vores hotel til togstationen. Når du kommer til Ayuthaya kan du enten tage en taxi, en tuk tuk, leje en cykel eller blot gå rundt (der er dog ret langt..). Pris: 15 baht pr. person (ja, 3 KRONER for én togbillet til en tur på over to timer!).

Tog BKK

Med minivan: Vi tog minivanen fra Ayuthaya til Bangkok. Vores tuk tuk chauffør satte os af lige foran den gade, hvor alle minivansne holder. Vær opmærksom på hvornår den sidste kører! Pris: 60 baht pr. person.

Democracy Monument – En stor, flot rundkørsel

Democracy Monument er en rundkørsel med et stort, flot monument. Du kommer helt sikkert til at køre forbi rundkørslen mange gange i enten tuk tuk eller taxi, hvilket er nok, hvis du bare er et almindeligt menneske. Man behøver virkelig ikke at bruge tid på at tage hen til rundkørslen, og løbe for livet over vejen for at komme ind i midten af rundskørslen og fotografere monumentet på tæt hold. Medmindre du som mig har en kæreste, der synes, det kunne være absolut fantastisk at optage en roterende timelapse (180 grader) af Bangkoks trafik fra midten af rundkørslen. Så der sad jeg i en time i middagssolen omringet af scooter-os og trafiklarm, mens Eskild optog endnu en timelapse. Hvor hyggeligt!

Ghost Tower – Sathorn Unique Tower

Okay, vi kom ikke op i Ghost Tower, men vi tog derhen for (måske) at gøre forsøget. Det viste sig (desværre) at være umuligt. Ghost Tower er en tom skyskraber, der blev forladt da den var omkring 80 % færdig i 1997. Den er 49 etager høj og virker virkelig uhyggelig og spøgelses-agtigt. Der er mange, som bestiger de mange trapper (der er jo ingen elevator) og som kommer op til en fantastisk udsigt over Bangkok. Det er dog også ret farligt, da bygningen jo aldrig blev helt færdigt. For at komme ind i bygningen skal man bestikke nogle hjemløse, som holder til i “stueetagen”. Lige pt. kan man ikke komme ind i bygningen, da ejeren har låst trappeopgangen af. Vi ville gerne have været inde i bygningen, og vi tog også derud, hvor vi snakkede med nogle hjemløse, men det var simpelthen ikke muligt. Det hele var meget mystisk og ret uhyggeligt. Og forresten, så fandt en fotograf i 2015 liget af en svensk turist, der havde hængt sig selv på 43. etage..

Du kan læse meget mere om Ghost Tower og folks erfaringer med at komme ind i bygningen på mange rejseblogs, bl.a. her.

0 comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *