Fra Lombok til Flores – på bådtur med komodovaraner og mantarays

Senggigi, Lombok

Fra Gili Islands tog vi til Lombok, hvor vores plan var at bestige vulkanen Rinjani. Det regner dog pt. for meget omkring vulkanen, så den officielle udmelding er, at der er lukket for vulkanbestigning til 01.04.2016. Vi droppede derfor ret hurtigt vores vulkanplaner og forlod Lombok efter kun to overnatninger, for at i stedet fokusere på andre dele af Indonesien. Lombok var fin, relativt turistet, men har slet ikke det samme turist-pres som Bali. Til gengæld mødte vi mange grådige og ikke særligt venlige indonesere, der kun var ude efter vores penge. Vi boede i Senggigi, hvilket var en fin lille by med verdens lækreste solnedgange! Til at udforske Lombok betalte vi en privatchauffør for at køre os rundt, og her fik vi virkelig brændt noget benzin af for pengene! Lombok er dog ikke verdens mest interessante sted, så de to overnatninger var nok for os.

Solnedgang på stranden i Senggigi på Lombok

Solnedgang på stranden i Senggigi på Lombok

Fra Lombok skulle vi til Labuan Bajo på Flores, og her findes et par forskellige muligheder for transport: til lands, til vands og i luften. Vi havde længe tænkt på at tage en 4 eller 5 dages sejltur fra Lombok til Flores, hvor man kommer forbi Komodo Island og får set en masse små øer, men statistikken for usikre skibe, der synker, var bare lidt for høj – læs f.eks. den her. Vi overvejede også at tage over land, hvilket klart er den billigste mulighed. Turen tager dog mere end 24 timer og inkluderer en 6-9 timers færgetur – igen skal man virkelig passe på med de indonesiske færger og både, da der slet ikke er styr på sikkerheden. Samtidig ville vi gerne udnytte vores tid lidt bedre, så vi valgte at flyve. Flyveturen til Labuan Bajo er en af de lidt dyrere strækninger i sydøstasien, men tidsbesparelsen var klart pengene værd!

Labuan Bajo, Flores

Vi kom til Flores af to årsager: Vi (Eskild!) ville se komodo veraner og vi ville udforske Flores. Vi havde forventet at Labuan Bajo var en hip og moderne by, der udviklede sig i takt med det stigende antal turister. Det er løgn, haha! Her er beskidt, lugter lidt og generelt kedeligt. Samtidig er befolkningen lidt som på Lombok – ikke altid særligt rare. Vi trængte til lidt luksus (rettere sagt bare 100 % renlighed og et rart og trygt sted at være) og på toppen af byen fandt vi præcis hvad vi søgte (minus prisen..). Her er SÅ fantastisk! Vi bor på Bayview Garden Hotel, hvilket klart kan anbefales, hvis man trænger til lidt ferie fra rejsen. En seriøs smuk udsigt (mod vest dvs. solnedgang!), den lækreste pool, bedste morgenmad indtil videre og allerbedst – store, perfekte og rene værelser. Her tager vi lige en slapper fra rejsen som fattige backpackere 😉 Vi havde to overnatninger her før vi tog afsted på Komodo-tur og to overnatninger igen før vi flyver tilbage til Bali.

Favoritspot i beskidte Labuan Bajo: Vores vestvendte 'infinity edge pool' hos Bayview Garden Hotel.

Favoritspot i beskidte Labuan Bajo: Vores vestvendte ‘infinity edge pool’ hos Bayview Garden Hotel.

Liveaboard til Komodo Island og Rinca Island

Fra Labuan Bajo kan man enten tage dagsture eller flerdagsture til Komodo Island og Rinca Island, som er de eneste to øer i verden, hvor almindelig mennesker kan se komodovaraner (dragons) i det fri. Vi købte en 2-dages tur, hvor man bor og sover på en lille båd. Vores båd havde 9 turister og 2 ikke-engelsktalende sejlere ombord. Selvom jeg var lidt utryg for at sejle i de indoneske både, så så vejrudsigten god nok ud og turen var klart den bedste mulighed for at se komodoer. Som med alting i Indonesien skal man væbne sig med tålmodighed og vi kom aaalt for sent afsted. Eskild var meget opsat på at besøge Komodo og Rinca på de rigtige tidspunkter, for at se komodoer i aktion frem for bare at ligge i solen og dovne. Udover at være forsinket, var båden også ualmindeligt langsom, så vi ramte først Rinca Island omkring frokosttid. Vores gruppe på 9 personer fulgtes med 2 guides, der hver går rundt med en lang pind med et lille Y forenden – vores eneste skjold mod de vilde komodoer. Vi så hurtigt en lille gruppe komodoer ligge og dase under et af husene omkring billetkontoret (husene er alle hævet fra jorden). Selvom de er vilde og lever i det fri, så virker det altså lidt opstillet – især fordi komodoer ikke ellers ville leve i grupper på den måde og samtidig var huset, de lå under, et lille køkken – lidt mistænksomt 😉 Under alle omstændigheder har komodoerne vel selv lagt sig der, så vilde var de vel. Vi håbede dog på at se en “ægte” vild komodo, hvilket der sæson og klokkeslet taget i betragtning kun var 5 % chance for i følge vores guide. Men pludselig så vi en!! Og den var kæmpestor! Vi kunne pludselig høre noget knase i budskaset bag os og ganske rigtigt var der en komodo! Den kom gående meget langsomt hen mod stien, hvor vi stod og blokerede stien bag os. Derfra vendte den 90 grader og listede mod os hvorefter den vendte 90 grader igen og gik videre ind i budskaset på den anden side af stien. Helt fantastisk oplevelse, selvom jeg var hunderæd.

Komodovaran! Billedet her er taget af vores tyske ven, der også var med, da Eskild filmede og jeg havde travlt med at gemme mig

Komodovaran! Billedet her er taget af vores tyske ven, der også var med, da Eskild filmede og jeg havde travlt med at gemme mig

Herefter sejlede vi til Komodo Island for igen at se komodoer. Klokken var ret mange da vi kom og solen var næsten ved at gå ned, så vi kunne ikke gå i mere end 1,5 time. Vores guide fandt hurtigt en komodo, der bare lå og dasede under nogle store planter. Da vi havde gloet på den sovende komodo i knap 10 min. gik vores lille gruppe videre, da Eskild opdagede endnu en sovende komodo – jeg fik dog alt æren for at være komodo-spotter, da det var mig, der kaldte gruppen tilbage haha 😉 Vi sluttede trekket på stranden, hvor der gik en masse vilde hjorte. Og 50 meter ved siden af så vi endnu en komodo i aktion. Den var på vej fra stranden og ind i skoven, så vi fulgte efter den et stykke tid for at filme lidt. Generelt var vi ret heldige på vores komodotur, da man trods de overbevisende sælgere altså ikke er sikret at se en komodo.

Vandet omkring Flores er ufatteligt smukt og fyldt med grønne, ubeboede øer

Vandet omkring Flores er ufatteligt smukt og fyldt med grønne, ubeboede øer

Om aftenen overnattede vi på vores lille båd og vejret var heldigvis godt. Vi sov på dækket, og selvom der ingen myg var, hængte vi vores myggetnet op fordi det var hyggeligt. Natten forløb ganske fredeligt uden uvejr, store bølger eller synkende skibe, så alt godt 😉 Dag 2 stod på snorkling, hvilket vi efterhånden har gjort mange gange. Første spot var ved den såkaldte “Pink Beach”, som altså ikke er lyserød længere. Da vi igen var ombord på båden og sejlede videre, var vi pludselig midt i en kæmpe mantaray-stime – med langt over 100 mantarays! Mantarays’ne svømmer imod strømmen og efter et par forsøg lykkedes det vores kaptajn at placere os foran stimen. Det betød at vi flød med strømmen imod stimen, der omvendt kom svømmende imod os. Jeg var igen åndssvagt bange – at hoppe ned i dybt, koldt vand med kæmpe mantarays var ret grænseoverskridende. Eskild var til gengæld helt på toppen 😉 Vi kravlede ombord på båden, som lidt senere lod os hoppe ned igen. Denne gang var stimen af mantarays slet ikke så tæt, men mere spredt og vi var i vandet i vildt lang tid, hvor MANGE mantarays svømmede forbi os.

Mantaray! Vi snorklede med disse skønheder med et 'vingefang' på 3-5 meter

Mantaray! Vi snorklede med disse skønheder med et ‘vingefang’ på 3-5 meter

Da vi kom tilbage fra vores komodo-tur havde vi yderligere to overnatninger på vores ret luksuriøse resort (ja, vi er til tider ret dårlige budget-backpackere) før vi fløj tilbage til Bali for at bruge vores sidste fire dage i Indonesien i yndlingsbyen Ubud.

 

0 comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *