Laos, din lort!

Vi skal ikke lægge skjul på, at vi bestemt ikke var særligt begejstrede for Laos. Vi havde egentligt ikke forventet så meget af landet, men alligevel formåede Laos virkelig at skuffe os. Vi indrømmer gerne, at vi nok havde nej-hatten på lidt for ofte i Laos, hvilket nok ikke ligefrem forbedrer vores oplevelse ;-). Vi forklarer, hvorfor Laos er en lort, om lidt..

Smuk luftballon tur over Vang Vien i Laos! Selvom der var lidt overskyet (hvilket der altid var i Laos..) og vi måtte tidligt op for at nå solopgangen, så var det det hele værd!

Smuk luftballon tur over Vang Vien i Laos! Selvom der var lidt overskyet (hvilket der altid var i Laos..) og vi måtte tidligt op for at nå solopgangen, så var det det hele værd!

For Laos havde da også en smule at byde på. Her er vores favorit-oplevelser fra Laos:

  1. Gibbon Experience! Vi fortæller mere om vores eventyr i trætoppene snarest :-)
  2. Avokado-sandwiches i Luang Prabang
  3. Morgentur i luftballon over Vang Vien
  4. Lækre crossainter i Vientiane
  5. At forlade Laos til fordel for Vietnam (sorry Laos..)
De seriøst lækreste sandwiches med kylling, avokado og smelteost. Haps!

De seriøst lækreste sandwiches med kylling, avokado og smelteost. Haps!

Vores uheldige oplevelse med Laos skyldes flere faktorer, der sammenlagt kun forringede vores oplevelse, men der findes helt sikkert mange rejsende, som elsker Laos. Vi gør bare ikke 😉

Gibbon Experience

Gibbon Experience

Derfor er Laos en røv

Laos blev en røv grundet en kombination af mange uheldige episoder:

1. Songkran – Buddhisternes nytår – Vandfestival

Vi besøgte Laos lige i den periode, hvor buddhisterne holder nytår, Songkran, og det fejrer de ved at holde en kæmpe vandfestival. Praktisk talt går det ud på, at primært børn og teenagere holder fest på gaden med øl og teknomusik samtidig med at der er vandkrig OVERALT. Alle kaster vand på alle. Alle står klar med vandpistoler, spande med vand, vandslanger – og vand farvet med farvestof. Det kunne være sjovt, men ikke når man går med sine tasker og egentligt bare gerne vil finde et hotel at tjekke ind på…

Vang Vien, en lille by i Laos, der er populære blandt backpackere, set fra oven :-)

Vang Vien, en lille by i Laos, der er populære blandt backpackere, set fra oven :-)

2. Attituden omkring vandfestival

Vandfestivallen er uden tvivl sjov, for dem som vælger at være med. “Problemet” er, at man ikke kan vælge, at man ikke kan være med. Og okay, vi besøger deres land og derfor må vi også finde os i deres traditioner. Men det er seriøst nedern, at blive overhældt med vand og farvestof, bare fordi man lige skal ud og spise. Vi fik slet ikke set nogle af de mange templer i Luang Prabang, fordi byen var ét stort vandcirkus, og det var umuligt at komme rundt uden at blive drivvåd.

Jeg kunne virkelig ikke fordrage attituden hos mange af de unge mennesker fra Laos. Selvom de godt kunne se, at jeg virkelig ikke synes det var rart, når de truede med at hælde en spand vand ud over mig, så gjorde de det for det meste. Og var de så “flinke” at lade være, at sprøjtede de altid lige lidt med en vandpistol for at markere sig som overlegne og irriterende..

luftballon selfie

3. Jeg var syg

At jeg var småsyg nærmest hele ugen vi var i Laos, gjorde hele oplevelsen med vandfestival 100 gange værre. Vi ville gerne have været med og købt vandpistoler, men eftersom jeg var forkølet, småsyg og havde lidt feber, så droppede vi vandkrigen..

Tak, men nej tak..

Tak, men nej tak..

4. Vi flyttede tit fra sted til sted

Vi rejste relativt hurtigt gennem Laos og havde kun én overnatning hvert sted (på nær Vientiane). Det betød, at vi ofte skulle pakke vores tasker således, at de ville kunne tåle at blive våde. Samtidig skulle vi have ekstratøj med til busture osv., da vi som oftest blev plaskvåde, når vi satte os ind i en tuktuk for at blive transporteret til busstationen. Selvom de var tydeligt, at vi var på vej mod busstationen, så var no mercy når det galdt vandkrigen..

Turister ved Koung Si Waterfalls

Turister ved Koung Si Waterfalls

5. Vandkrigens længde

Nytåret fejres officielt fra d. 13.-16. april, men de startede allerede med vandkrigen d. 11. april, som var dagen, vi rejste ind i Laos. Vi forlod Laos d. 19. april, så vi havde lige d. 17. + 18. uden vandkrig, men det var lige de to dage, hvor jeg var mest syg.. Øv og uheldigt! 😉

luftballon nedtagning

6. Laos var dyrt

Laos er klart det dyreste sydasiatiske land vi har rejst rundt i, og når allermest har lyst til ikke at være i landet længere, er det super nedern at skulle bruge penge på dyre guesthouses og kedelig mad sammenlignet med f.eks. Thailand og Indonesien.

Vores udsigt fra træhytten med Gibbon Experience

Vores udsigt fra træhytten med Gibbon Experience

7. Helvedesbussen fra Huay Xai til Luang Prabang

Vi skulle tage en natbus fra Huay Xai til Luang Prabang på godt 12 timer, og eftersom det var vores første natbus, var vi ret spændte. Bussen havde 20 virkelig små køjesenge, hvor hver seng mod vores forventning var beregnet til 2 personer. Eskild og jeg delte en af de nederste køjesenge, hvor man ikke kunne sidde op, men kun kunne ligge ned. Så langt så godt. Som sagt, var bussen altså beregnet til 40 personer (20 senge * 2 personer..). For at gøre en kort historie lang, så endte vi med at være omkring 100 mennesker på bussen. Der var mennesker overalt! De sad bogstaveligt som sild i tønder i midtergangen, og to snedige mænd, fik mast deres rumpetter ind i vores seng. Bussen var overbooked pga. nytåret.. Et rent helvede og jeg var 50 % sikker på, at vi skulle dø.

Eskild svømmer rundt i en pool ved Koung Si Waterfalls tæt ved Luang Prabang

Eskild svømmer rundt i en pool ved Koung Si Waterfalls tæt ved Luang Prabang

8. Uheldige begivenheder + nej-hatten

Som man måske kan fornemme, så var vi nok rigtigt uheldige at ramme Laos midt i vandfestivallen kombineret med sygdom, høje priser og en masse rundrejse. Det skal dog siges, at Laos er et rigtigt smukt land, og vi havde bl.a.en virkelig smuk bustur fra Luang Prabang til Vang Vien. Befolkningen var slet ikke så søde, som de mennesker, vi har mødt i Thailand og efterfølgende Vietnam.  I forhold til kultur, natur, befolkning, mad og oplevelser er Laos virkelig kedelig i forhold til Indonesien, Thailand og Vietnam, som er de tre sydøstasiatiske lande, vi ellers har rejst rundt i. Gibbon Experience (som til gengæld også er topnice!) er fra vores synspunkt det eneste enestående ved Laos.

Smukt landskab (trods tågen) på vores rejse mellem Luang Prabang og Vang Vien.

Smukt landskab (trods tågen) på vores rejse mellem Luang Prabang og Vang Vien.

Beklager Laos, men vi ses nok ikke igen.. 😉

Laos, din lort! ;-)

Laos, din lort! ;-)

0 comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *