Pacific Harbour

Onsdag d. 27. april lagde som de foregående dage ud med morgenvækning af Emilie efterfulgt af morgenmad, som bød på friturestegte dejklatter, toastbrød med grøn marmelade og frugt. Kl. 9 var der boarding call fra Robinson Crusoe Island og vores båd tilbage mod fastlandet kunne sejle afsted en halvtime forsinket – Fijitime. Her ventede vores bus og Ami, og vi kunne køre mod vores næste stop på de ujævne fijianske veje. Undervejs stoppede vi i et område med kæmpe sandbanker, hvor vi skulle sandboarde nedad, hvilket svarer lidt til at kælke. Jeg fik to super sjove ture nedad den meget stejle bakke, men 2. turen gav mig dog lidt tæsk, da jeg ikke bremsede, så jeg slog hovedet, fik en kæmpe hudafskrabning og smadrede et par solbriller, men alligevel en meget sjov oplevelse. Efter dette stop kørte bussen mod Pacific Harbour, som er vores base de kommende 14 nætter. Værelserne på Uprising Beach Resort blev fordelt, og efter eget ønske kunne jeg tjekke ind i et stort 24 mandsværelse på dette lækre hotel, som bla. byder på pool, restaurant, bar, adgang til “fitnesscenter”, beachvolley og er placeret midt på stranden. Eftermiddagen gik med en gåtur til den meget lille by efterfulgt af en ispind og brydekampe i poolen med Andreas, Emilie og Lillian. Aftensmaden bestod af en lækker asiatisk buffet på hotellets restaurant. Vi hyggede alle sammen på værelset, indtil det blev tid til at gå i seng. Det er lidt sjovt, at det fijianske rugbylandshold, som skal til OL til sommer, bor og træner på vores hotel – de er nogle meget store fyre.

Torsdag bød som det første på en lækker morgenbuffet på vores 4 stjernede hotel. Og så er morgenmaden endda inkluderet i prisen. Dernæst gik mange af os ned til et dykkercenter i den meget lille by. Her skulle vi bestille et meget populært hajdyk – dvs. et show med hajer nede på over 20 meters dybde. Efter at have betalt de 1200 kroner for dykket, gik Bo, Andreas, Frost og jeg ned i “fitnesscenteret”, hvor vi tilbragte en god times tid. På vejen hjem handlede vi ind til lidt frokost i det lille supermarked og gik tilbage til hotellet og solede os resten af eftermiddagen. Aftensmaden blev indtaget i hotellets restaurant, som også er glad for begrebet Fijitime angående serveringstiden. I anledning af at aftenens tema var “Fiji”, opførte nogle lokale et fijiansk show med danse og ildfakler – meget imponerende!

Fredag var det Andreas’ tur til at vække, så vi kunne nå morgenmadsbuffeten. Efter morgenmaden kom hotellets manager og informerede os om, at der var udsendt en tsunamivarsel, så vi måtte ikke forlade hotellet. 10 minutter senere blev advarslen dog afblæst igen. Bo, Andreas og Frost tog med for at træne, så jeg hang ud med Galtenbanden i solen. Solskinsvejret fortsatte resten af dagen, hvorfor vi bare slappede af ved poolen hele dagen. Aftensmaden bestod af en lækker og billig pastabuffet, som gjorde at jeg var godt mæt. Der var hyret en dj, som spillede på hotellet fra kl 9, men ingen af os magtede rigtigt at feste, så vi spillede bare lidt kort og hyggede os.

Lørdag startede rigtig godt ud, da Emilie som det allerførste om morgenen fortalte, at jeg havde vundet månedens DSC, som er en fotokonkurrence afholdt af DanskStudieCenter, hvilket betyder at jeg har vundet 1000 kr. Dog deler jeg præmien med Emilie, da det faktisk var hende, der sendte mit billede ind, da min telefon ikke virkede. Udover den gode start på dagen blev dagen en rigtig Fiji-style dag, som startede med en tur i “fitnesscenteret” med Bo og Frost efterfulgt af mange timers afslapning i de næsten 30 graders varme. Det var lidt som at være på ferie, da man ikke laver så meget udover at bade i poolen og ved stranden, sover lidt i solen og læser – meget dejligt! Eftermiddagen bød også på beachvolley turnering, hvilket var meget sjovt. Til aften fik jeg efter 1 times ventetid en burger i hotellets restaurant – Fijitime! Efter aftensmaden spillede Bo, Andreas, Frost, Pernille, Emilie og jeg en omgang hjerterfri. Som noget af en overraskelse kom Kalle, som vi havde sagt farvel til i Sydney, tilbage til os. Han havde efter, at vi sagde farvel til ham været hos noget familie i Melbourne og fortrød efterfølgende, at han ikke var taget med til Fiji, så ham og Simone fik ordnet flybilletter, så han kunne rejse rundt på Fiji med os.

Søndag begyndte igen med morgenvækning af Pernille og Emilie – denne gang lidt tidligere end normalt, da vi alle skulle på en halvdagsudflugt. Efter at have spist en omelet, røræg og pandekager til morgenmad kørte vi med Ami og bussen til Namosi Highlands, hvor vi i regnvejr skulle gå ca. 45 minutter igennem en flod, regnskovslignende terræn, mudrede stier mm. for at komme frem til et vandfald med mulighed for at hoppe i fra ca. 5 meters højde. Det var et super hyggeligt lille spot midt i en regnskov, hvor man nemt kunne blive i flere timer. Efter en times tid ved vandfaldet gik vi tilbage mod bussen og kørte tilbage til vores hotel, hvor vejret bød på regn hele dagen. Derfor var der tid til en middagslur, en let frokost og hygge indendøre med kortspil og bøger, hvilket også forblev de primære aktiviteter resten aftenen grundet regnen.

Mandag viste sig at blive en rigtig regnvejrsdag. Jeg vågnede op til lyden af et ordentligt regnskyl og oversvømmede græsplæner. Derfor tog vi os god tid med morgenmaden og tog os et spil kort, mens det bare stod ned i stænger udenfor. Jeg tog mig tid til at læse lidt i min bog, imens Bo, Andreas og Frost var i “fitnesscenteret”. Til frokost tog Bo og jeg den nemme og billige løsning: græsk yoghurt med havregryn. Vi har ikke noget køkken, og der er ikke det store udvalg i supermarkedet, så for at undgå at spise på restaurant 2 gange om dagen, var yoghurt en lidt alternativ løsning. Resten af eftermiddagen bød på flere kortspil og tøjvask, før vi skulle ud at spise på en lokal restaurant. Her fik jeg en kyllingeburger, som kun bestod af en over- og underbolle uden nogen form for dressing samt et styk kylling, hvilket ikke var helt tilfredsstillende, så jeg tilføjede lige selv lidt salat og dressing. På vej hjem til hotellet gik vi langs stranden, hvor vi kunne nyde synet af en meget smuk stjernehimmel.

Tirsdag var igen en super dejlig dag. Kl. 9 var der afgang med bussen mod en lidt større by 10 minutters kørsel fra Pacific Harbour. Her blev vi påført redningsveste og regnjakker, så vi var klar til en tur i en såkaldt motordrevet langbåd, som faktisk sejlede ret hurtigt. Sammen med vores kaptajn, Bo, Andreas, Frost, Pernille K., Pernille P., Emilie og Caroline sejlede vi 45 minutter ned ad den brede flod til et ca. 20 meter højt vandfald, hvor man havde mulighed for at bade i øsende regnvejr. Under sejlturen skulle vi igennem en passage med meget stærk strøm, men vi klarede den ikke, så kaptajnen var nødsaget til at sejle lidt tilbage, læsse os af så vi kunne gå langs kanten, sejle igennem passagen uden passagere og så samle os op. Efter vandfaldet sejlede vi lidt tilbage af floden og hoppede ombord på en tømmerflåde lavet af bambus. I alt var vi 23 passagere, men trods vand i bunden sank vi ikke. Næste stop var en lille landsby, hvor vi startede ud med at skifte til tøj, som dækkede knæ og skuldre for at vise respekt. Under besøget smagte vi bla. cava, lærte at åbne en kokosnød, spiste fijiansk mad, var del af en ceremoni og en dans. Byen gav os mulighed for at lære den fijianske kultur at kende. Man har ikke f.eks. ligestilling som derhjemme, og de levede det samme liv som man gjorde for 8 generationer siden. Da vi kom hjem fandt Andreas og jeg et par sækkestole i solen og forsøgte at bevare den brune farve, eftersom solen ikke har været fremme siden lørdag. Til aftensmad spiste spiste jeg en pizza på hotellets restaurant, og denne gang kom maden endda efter ca. 20 minutter! Resten af aftenen slappede vi bare af som de foregående aftener, da aktiviterne generelt er meget begrænsede her om aftenen.

Onsdag har været den bedste dag i Fiji indtil videre. For første gang i lang tid ringede vækkeuret tidligt, så vi kunne nå at spise morgenmad og pakke en taske, før vi kl 7.50 blev hentet af Jetski Safari, som var dagens aktivitet. Jetski Safari er kort fortalt en safari på en vandscooter – man kører rundt to og to på en vandscooter og udforsker området med lidt stop undervejs. Indledningsvist skrev vi under på, at de selvfølgelig ikke havde noget ansvar i tilfælde af, at en ulykke skulle ske. Bo og jeg var selvfølgelig sammen og Clara + Ane, Line O. + Karoline, Katharina + Anne Mette sammen. Bo startede med at køre og jeg sad bagpå, men han havde lidt svært ved at styre grundet bølgerne, så vi skiftede, og så fik den ellers bare fuld gas hen over bølgerne. Med en hastighed på 80 km i timen henover havet kom vi flere gange helt op at flyve på vandscooteren. Vores første stop var på en lille strand på en ø ude i bugten, hvor vi havde mulighed for at tage billeder og video af hinanden, imens vi kørte. Her lærte vores guide Daniel os også, hvordan man lavede en 180 graders drejning – det skulle selvfølgelig prøves, hvilket gik fint udover at jeg næsten smed mig selv af. Efter en lille pause var det tid til endnu et ryk, og vi skulle lige afprøve vores nyeste kundskaber sammen. Det resulterede i, at vi begge røg i vandet, så de andre morede sig. Næste stop var det tid til at snorkle i det flotteste tyrkisfarvede vand med en sigtbarhed på op mod 30 meter. Korallerne var desværre næsten døde som følge af cyklonen, men der var alligevel mange fisk – bla. nemo. Op på vandscooteren igen og afsted rundt om øen. Vi skiftedes hele tiden til at køre, og undervejs blev vi igen smidt af, da vi lige skulle spille lidt smarte. Sidste stop var på en anden øde strand, hvor vi fik serveret frokost og havde mulighed for at snorkle lidt igen. Det blev tid til at vende snuden hjemad med 80 km/t, og tilbage i Pacific Harbour ved 1-tiden havde vi tilbagelagt 60 km på vandscooteren og haft en kanon god dag. At solen skinnende fra en skyfri himmel gjorde jo heller ikke noget, når det bare har regnet de foregående 3 dage. De næste par timer nød vi den bagende sol ved poolen, inden Bo og jeg løb ned til det lille fitnesscenter og trænede lidt. Til aftensmad fik jeg en god wokret, og da de fleste andre havde travlt med at læse teori til deres Advanced-dykkercertifikater, gik jeg tidligt i seng.

Torsdag stod den igen på udflugt med afgang kl. 9. Vi skulle til hovedstaden Suva og på besøg hos et børnehjem. På vejen til børnehjemmet stoppede vi i Suva for at købe lidt legetøj med til børnene. Ami fortalte i bussen lidt om Suva – bla. at man ikke har reelle fængsler, og at alle dem i orange dragter var kriminelle, som var igang med samfundstjeneste – der var mange i orange dragter! Da vi kom frem til børnehjemmet viste det sig, at børnehjemmet havde glemt, at vi kom, så alle børnene var desværre på tur. Vi fik dog lidt af vide om børnehjemme, men det ville ikke give mening at være der uden børnene, så vi kørte tilbage til Suva igen. Her havde vi 2 timer til at spise og købe lidt souvenirs, inden turen gik tilbage mod Uprising Beach Resort i Pacific Harbour. På hotellet blev de sidste timer af solen nydt ved poolen, før det igen blev tid til aftensmad, som denne gang bestod af nachos. Aftenen stod blot på hygge i huset med de sædvanlige mennesker.

Fredag stod jeg igen tidligt op, da jeg skulle på et haj dyk. Vi blev hentet på hotellet og bragt til dykkercenteret, hvor vi ordnede alt det praktiske som at gøre udstyr klar, skrive under på ansvarserklæring osv. Udstyret var dog ikke alt sammen i orden, og ved dykning bør man ikke gå på kompromis med kvaliteten og dermed sikkerheden. Alligevel valgte vi alle at gennemføre dykkene. På vej ud på havet nød vi solen og blev briefet om det første dyk – det stank dog af fisk, da vi skulle transportere fiskehoveder mm. ud på havet til at fodre og dermed tiltrække hajerne. Bo og jeg var selvfølgelig buddies og hoppede ned i havet med alt udstyret. Vi skulle følge en line hele vejen ned til en lille mur lavet af koraller og sten, hvor vi skulle sidde bagved og observere de mange hajer og http://www.cialispharmaciefr24.com/cialis-dose-quotidienne/ tusinder af fisk – vi var altså ikke lukket inde i et bur eller noget, men sad bare bag en lille væg, så hajerne kunne sagtens spise os. Alle fiskene samlede sig om den grønne container, som indeholdt madning. Vi var så heldige at se 7 forskellige slags hajer – heriblandt en kæmpe tigerhaj på 5 meter, som var så tæt på mig, at jeg havde øjenkontakt med den og kunne røre den, inden en af guiderne slog den væk – mega vildt! Dykket varede 40 minutter, og udover hajer var der fisk over det hele, og nogle gange kom hajerne svømmende bagfra, så der stod for det meste også en guide og kiggede bagved os. Dykket var helt ekstremt godt og helt klart det vildeste dyk på mit dykker CV indtil videre. På vej op holdte vi selvfølgelig et sikkerhedsstop, og oppe på båden igen var vi helt oppe at køre over at have set en kæmpe tigerhaj. 45 minutter senere sprang vi i vandet igen klar til at gentage dykket. Endnu en gang observerede vi hajerne, men denne gang dukkede tigerhajen ikke op. Ca. en halv times hajshow blev det til før vi dykkede videre mod andre spændende ting. Vi dykkede rundt med nogle af dem, som opgraderede til advanced, og deres instruktør. På den sidste del af dykket med de andre kom vi forbi to skibsvrag og en “løssluppen” haj, så på trods af at dyk nummer 1 var det klart bedste, var dyk nummer 2 også helt i orden. Tilbage på båden var det tid til at vende snuden tilbage mod land. Bo’s og min frokost hjemme på hotellet var ret primitiv og billig: kog selv nudler med bønner. Eftermiddagen blev tilbragt i poolen og i havet under en dejlig varm sol. Alle 36 mænd og kvinder deltog i fællesspisning på en lokal café i den meget lille by, og mit valg faldt på en pulled pork burger med kartoffelsalat. Simone havde arrangeret, at pladserne på cafeen skulle fordeles tilfældigt, så alle blev mikset lidt rundt og ikke satte sig sammen med de sædvanlige – alligevel endte jeg med at sidde overfor Bo, Emilie og Pernille. Jeg gik tidligt i seng, da min mave protesterede lidt over bakterierne her i Fiji.

Lørdag kunne jeg nyde at sove lidt længere end de fleste andre, da mange skulle op på enten jetski eller dykning. Jeg tog mig god tid med morgenmaden, inden Bo og jeg løb ned til fitnesscenteret for at træne og derefter løbe hjem igen langs stranden. Tilbage på hotellet igen kl. 11 kunne det kun gå for langsomt med at komme i poolen. Bo og jeg tilbragte det meste af dagen sammen ved poolen, da de andre var ude at tage de sidste dyk som del af deres advanced kursus. Den sidste tid ved poolen hyggede jeg sammen med Andreas, Emilie og Pernille. Alt i alt gik der altså bare badeferie i den, hvilket jo også er rart nok. Aftenensmaden bestod af en clubsandwich og pomfritter, imens vi overværede et Bollywoodshow.

Nu er der under 2 uger til, at jeg kommer hjem til Danmark igen. Det bliver mærkeligt, når man har været væk stort set siden august. Jeg beklager, at billedkvaliteten ikke er helt optimal.

image

Cava-ceremoni i en lokal landsby

image

Vandfald i Namosi Highlands

image

Vores hotel

image

Vores 24-sengs sovesal på hotellet

image

Namosi Highlands

Bo og jeg på jetski safari

Bo og jeg på jetski safari

image

Pas på faldende kokosnødder

NOVATEK CAMERA

En kæmpe haj

NOVATEK CAMERA

En haj meget tæt på

1 Comment

1 Comment on Pacific Harbour

  1. Kenneth Andersen
    maj 17, 2016 at 10:48 am (2 år ago)

    Det lyder skønt Jakob 😀 Nyd de sidste dage!
    Jetski er fedt – men vis nok ikke farmor de hajer…

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *