Rotorua til Wellington

Selv på relativt få dage siden sidst har vi allerede oplevet så meget – vi har siden fredag boet i byen Rotorua, som er kendt grundet sin vulkanske aktivitet…. Byen ligger på en vulkan ligesom resten af det centrale af nordøen, og byen er den største turistdestination på nordøen og har utroligt meget at byde på. I søndags stod det så på White Water River Rafting, som er den bedste riverrafting i New Zealand – turen består af en masse vandfald, heriblandt et 7 meter stort vandfald, som er det cialis pas cher en pharmacie største og mest vertikale vandfald, der er tilladt for riverrafting, i verden – så sejler man ellers bare ned igennem floden og dens vandfald. Jeg var sammen med Bo, Jacob, Emilie, Pernille og vores guide Simone. Vi havde en skide sjov tur, og vi blev alle i båden under hele turen – på nær da vi skulle hoppe ud af båden og være i vandet på vej ned af et vandfald. Det har helt klart været et af højdepunkterne på min rejse indtil videre.

Mandag var vi tidligt oppe, da vi skulle til vulkanøen White Island, som ligger 49 km fra kysten. Øen er en aktiv vulkan, og de kan ikke forudsige, hvornår den går i udbrud, men den var fyldt med gasser og lugte, så vi var nødt til at bære gasmasker en stor del af tiden. Man kan tydeligt fornemme, at det er en aktiv vulkan, når man ser det kogende mudder og vand, lugter den forfærdelige lugt af rådden æg, høre lydene fra undergrunden og ser den massive røg opstige fra øen – meget unik oplevelse. På båden frem og tilbage fik vi selvskab af masser vilde delfiner og hvaler.

Tirsdag tog vi afsted mod Tongarario National Park. På vejen stoppede vi ved Wai-O-Taipo, hvor vi oplevede den underjordiske vulkan aktivitet igen med dampende bassiner, ildelugtende dampe og stenformationer, der er opstået over tusinder og atter tusinder år. Vi stoppede også spontant ved det spektakulære og imponerende Huka Falls, inden vi tjekkede ind på vores hostel YHA, hvor vi overnattede inden det gik https://www.acheterviagrafr24.com/viagra-en-france/ løs med vores vandretur onsdag.

Efter en god nats søvn var det tid til Tongarario Crossing, som er en vandretur på næsten 24 km, som starter i 1100 meters højde og går op i 1800, hvor man kommer forbi de smukkeste grønne og blå søer. Vi var dog nogle stykker der også valgte at bestige det meget højere, frygtindgydende og farlige Mt. Ngauruhoe – også kendt som Mt. Doom fra Ringenes Herre filmene. Bjerget er også en aktiv vulkan, og der er næsten 30 mennesker, der er blevet hentet af helikopter alene i 2016, fordi de er kommet til skade fra løse sten, der ruller ned fra bjerget og rammer folk. Vi var dog 10 ud af vores gruppe på 35, der tog den ekstra tur op på toppen af Mt. Doom i 2300 meters højde, hvor vi oplevede den smukkeste udsigt udover bjergene og skyerne. Man var nødt til at kravle op ad bjerget, og det er tæt på at være det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, men det var hele turen værd! Resten af turen var også ekstrem fed – specielt pga. de unikke blå og grønne søer, og følelsen af adrenalinen, der pumper rundt i kroppen. Ifølge min telefon havde jeg gået 30 km og taget 37.000 skridt i løbet af dagen, men jeg er lidt skeptisk ift. antallet af skridt, da vi jo kravlede op ad det store bjerg.

Torsdag skulle vi videre mod hovedestaden Wellington, som “kun” har ca 300.000 indbyggere. Inden vi hoppede på toget fra Tongarario National Park fik jeg dog lige mødt Linette og Eskild, som er to venner hjemmefra. De var på vej fra Wellington til Auckland med bus, og skulle holde frokostpause i den lille flække, hvor vi boede, så vi havde lige en halv time sammen, inden jeg skulle med toget. Det var super godt at se dem efter mere end et halvt år, men også fuldstændigt absurd at man kan mødes i midten af ingenting på den anden side af jorden. Fredag stod den på New Zealands nationalmuseum i Wellington inden vi alle tog i byen om aftenen, mens den lørdag har stået på afslapning, bubble soccer med drengene og madmarked.

Det er skide dejligt at rejse rundt med en stor gruppe danskere og en guide, som har styr på det hele. Vi er en ret stor gruppe på 35 unge mellem 19 og 24, men det er overhovedet ikke noget problem, at vi er så mange – det er blot nye mennesker at snakke med hele tiden. New Zealand er det smukkeste sted jeg har været til dato.

0 comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *