Vi er i Indonesien!

Så er vi endelig i Indonesien! Læs om vores oplevelser på Bali og Nusa Lembongan:

Efter 1,5 måned i New Zealand måtte vi sige farvel til verdens smukkeste land og begive os mod Indonesien – hvilket bestemt ikke er et dårligt skift. Indonesien har forår lige nu, men selvom vi rejser i lavsæsonen er her stadig rigtigt varmt – og fugtigt! Sommetider er den fugtige varme næsten ikke til at holde ud..

Vi startede vores tur rundt i Indonesien på Bali, hvor vi også slutter, når vores 23 dage her er gået (fordi vi rejser under 30 dage, er vores visum gratis). På Bali havde vi planlagt en overnatning i Kuta, so vi fandt helt forfærdeligt. Der var SÅ hektisk og Kuta er det perfekte eksempel på tourism gone wrong. Skrald på strandene, alt for meget kaos og trafik, irritererende sælgere, you name it. Slet ikke det hektiske, men autentiske sydøstasiatiske bymiljø vi forventede, men i stedet en by totalt fordrejet til turisternes fordel. Efter 1 enkelt overnatning stak vi af til Ubud.

Rismarker i Ubud

Rismarker i Ubud

Vores privatchauffør Astawa, der viste os rundt omkring Ubud.

Vores privatchauffør Astawa, der viste os rundt omkring Ubud.

Ubud var til gengæld virkelig dejlig! Ubud er centrum for Balis mere kulturelle og kunstneriske side, hvor man bl.a. kan opleve traditionel balinesisk dans. Samtidig er her fyldt med charmerende, små butikker og i området rundt om byen findes utallige værkstæder, enten arbejder med træ, sten, sølv, stoftryk m.m. Byen er desuden omringet af de fineste risterrasser og generelt er Ubud virkelig et besøg værd! Vi lejede en privatchauffør, der kørte os rundt omkring i Ubud og omegn, hvilket vi virkelig kan anbefale. Vi besøgte bl.a. en kaffeplantage, der producerer den berømte balinesiske Luwak kaffe. En luwak er en slags lille ræv, som spiser de hele kaffebønner. Mens kaffebønnerne ligger i rævens mave, sker der åbenbart noget helt fantastisk. Herefter kommer kaffebønnerne ud igen, de bliver ristet, knust og fungerer herefter lidt som instant coffee. Kaffen var ret stærk og meget syrlig, men den skulle jo smages.. 😉 Vi fandt desuden vores chauffør Astawa gennem Trustpilot, og vi forstår godt hans gode anmeldelser!! Og jo, så har Ubud også de lækreste spisesteder, bl.a. en lang række økologiske og vegetariske steder.

Luwak kaffebønner, som de ser ud, når de kommer ud af rævens mave.. Mums!

Luwak kaffebønner, som de ser ud, når de kommer ud af rævens mave.. Mums!

Risterrasser!

Risterrasser!

Efter 2 nætter i Ubud tog vi en taxa til Candidasa, på jagt efter de perfekte, hvide strande. Vi havde læst om en strand i Pasit Putih, der skulle være netop hvad vi ledte efter. Stranden er ikke nemt tilgængelig, da man først skal køres derhen og derefter gå lidt igennem skoven, for at komme derud. Derfor er der heller ikke særligt mange mennesker. Stranden var ikke perfekt, men stadig rigtig god! Vi brugte dagen på at snorkle, svømme, spise, få massage samt skaffe os en lækker solskoldning..

Den "hemmelige" strand ved Pasir Putih, Candidasa på Bali

Den “hemmelige” strand ved Pasir Putih, Candidasa på Bali

Fra Candidasa tog vi en laaang bustur tilbage til Ubud og derfra til Sanur, hvor vores båd til Nusa Lembongan ventede. Nusa Lembongan er en lille ø, der sammen med to andre øer, udgør Penin, der ligger sydøst for Bali. Her er virkelig lækkert! Vi har været afsted på snorkeltur med båd to gange, hvor hver tur havde 3 stops. Vi har altså snorklet ved 6 forskellige destinationer, hvor især driftsnorkling og snorkling med manta rays kan fremhæves. Vi så farverige fisk, smukke koralrev og jeg fandt Nemo!! Vi brugte også en eftermiddag på at tage på scootertur, hvilket klart kan anbefales! Trafikken er meget mindre kaostisk end på Bali og her er virkelig smukt. Vi kørte over en lille hængebro til en lille bitte nabo-ø til Nusa Lembongan, hvor vi virkelig kom på eventyr og afveje. Efter et lille skred i vådt mudder, måtte vi dog til læge med Eskild, der havde fået sig et slemt brandsår. Heldigvis fandt vi nogle dygtige læger og rene klinikker, så alt er godt.

Vores bungalows ved Suka Beach på Nusa Lembongan! Virkelig skønne, men også en anelse over det budget, vi måske burde holde os til.. ;-)

Vores bungalows ved Suka Beach på Nusa Lembongan! Virkelig skønne, men også en anelse over det budget, vi måske burde holde os til.. ;-)

På scootertur på Nusa Lembongan med udsigt til Balis fantastiske vulkan

På scootertur på Nusa Lembongan med udsigt til Balis fantastiske vulkan

Næste stop blev Gili Islands, hvor vi er nu. Vi opdaterer herfra hurtigt muligt! :-)

0 comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *